Thousands of Convergint Colleagues Revitalize Hundreds of Communities and Increase School Safety Globally for Annual Day of Service

Tusindvis af Convergint-medarbejdere sætter nyt liv i hundredvis af lokalsamfund og øger sikkerheden på skoler verden over i forbindelse med den årlige frivillighedsdag

Tusindvis af Convergint-medarbejdere sætter nyt liv i hundredvis af lokalsamfund og øger sikkerheden på skoler verden over i forbindelse med den årlige frivillighedsdag

Convergints 24. årlige »Convergint Social Responsibility Day« og »STEP Up for Schools«-initiativet kommer underprivilegerede samfund og mennesker over hele verden til gode

I dag står mere end 174 lokalsamfundsorganisationer og 35 skoler i 37 lande verden over stærkere, efter at næsten 11.000 frivillige fra Convergint – en global systemintegrator med 220 afdelinger verden over – har afsat cirka 60.000 timer af deres tid til virksomhedens 24. årlige »Convergint Social Responsibility Day«.

Årets indsats omfatter støtte fra over 30 partnere på tværs af branchen, som også har stillet deres tid til rådighed og bidraget med over 639.000 dollar i form af donationer af varer og tjenesteydelser. Dagen omfatter desuden donationer af sikkerhedsteknologi til over 20 skoler som led i organisationens STEP Up for Schools-initiativ — et vigtigt program, der har til formål at skabe mere sikre læringsmiljøer for elever og undervisere over hele verden.

»Vi er stolte af, at vores kolleger og samarbejdspartnere i branchen i dag – og som de har gjort i næsten et kvart århundrede – samles i løbet af blot 24 timer for sammen at udgøre en stærkere kraft for det gode og give noget tilbage til vores lokalsamfund,« sagde Ann Fandozzi, administrerende direktør for Convergint.

»At bidrage til at imødekomme uopfyldte behov i de lokalsamfund, hvor Convergints medarbejdere og deres familier bor – herunder trygge og sikre uddannelsesmiljøer, der kan skabe positive oplevelser for den næste generation – er en central del af vores værdier.«

I forbindelse med Convergints dag for samfundsansvar fortsætter virksomheden sit STEP (Secure, Train, Educate, Protect) Up for Schools-initiativ med henblik på at skabe mere sikre læringsmiljøer for elever og undervisere over hele verden – en afgørende indsats, der støtter underprivilegerede skoler ved at donere vigtige sikkerhedsopgraderinger og praktisk hjælp til at imødekomme de enkelte skolers unikke sikkerhedsbehov. Fra installation af nye indbrudsdetekterings- og videokamerasystemer til hjælp med infrastrukturforbedringer og andre sikkerheds- og beskyttelsestjenester arbejder Convergints teams side om side med lokale partnere og undervisere for at skabe mere sikre og indbydende rum, hvor læring kan blomstre.

Hidtil har Convergint og dets partnere gennemført mere end 100 STEP Up-projekter, der har haft betydning for lokalsamfund over hele verden. Blandt de STEP Up-projekter, der er i gang rundt om i verden i år, kan nævnes:

  • USA – En række projekter rundt om i landet i Baltimore, MD; Knoxville, TN; Dallas, TX; Englewood, CO; Nashville, TN; San Diego, CA; og San Francisco, CA. For eksempel modtager »Colorado’s Finest High School of Choice«, der har over 300 elever i Englewood, CO, 28 nye kameraer, 15 højttalere, sensorer til detektering af e-cigaretter og aggressiv adfærd, en kortlæser samt teknologier til låsning af skolen.
  • Indien – Captain Chandan Lal Special Middle School for the Blind i Gurugram modtager en installation og donation af CCTV-systemer samt renovering i form af malearbejde og anlægsarbejde.
  • Thailand – Wat Sabok Khiao-skolen i Nakhon Nayok vil modtage en solcellepæl, der skal opstilles og doneres, og som skal fungere som lyskilde til at oplyse området, da de fleste elever cykler til skole, samt mad til 58 elever og lærere.

Selvom Convergints dag for samfundsansvar har betydning over hele verden, var der alene i USA over 5.000 frivillige fra Convergint, der samledes og brugte over 43.000 timer på at støtte over 90 lokale organisationer.


Om Convergints dag for samfundsansvar og STEP Up for Schools

Siden 2002 har virksomheden den første fredag i juni, i anledning af Convergint Social Responsibility Day (CSRD), holdt lukket i en hel, betalt arbejdsdag, så medarbejderne kan engagere sig i deres lokalsamfund gennem forskellige frivillige projekter. Convergint oprettede initiativet »STEP Up for Schools« som en del af CSRD for at bidrage til at styrke sikkerheden på skolerne. Gennem programmet leverer Convergint gratis sikkerhedsinstallationer, opgraderinger og sikkerhedsvurderinger til underprivilegerede skoler over hele verden. Disse initiativer har til formål at give noget tilbage og skabe meningsfuld forandring i lokalsamfund verden over, og Convergint Social Responsibility Day stræber efter at inspirere alle medarbejdere til at overgå det, de tror er muligt. For at lære mere om Convergints STEP Up for Schools-program og ansøge, besøg: https://www.convergint.com/stepup/

Om Convergint

Convergint er en global, brancheførende systemintegrator med en omsætning på 2,6 milliarder dollar, der udvikler, installerer og vedligeholder elektroniske sikkerhedssystemer, cybersikkerhed, brand- og livssikkerhed, bygningsautomation samt audiovisuelle systemer. Convergint har de seneste 6 år været kåret som den førende systemintegrator i SDM Magazines Top Systems Integrators Report og er markedsledende med over 10.000 medarbejdere og mere end 220 afdelinger verden over. Besøg www.convergint.com for at læse mere om Convergint.